Før behandlingen

Forberedelse til undersøgelse.

Hvis du kan undvære allergimedicin de sidste ca. 24 timer før behandlingen, kan det være en fordel, så vi bedre kan have nogle symptomer at arbejde med.

Medbringelse af testprøver

Til visse allergier vil vi bede dig om at huske at medbringe de testprøver, som vi skal bruge til at teste og behandle dig. De skal gerne være pakket ind i plast, eller glas. (ikke metal)

Da vi skal holde alle prøverne op til mundvigen, for at teste om hjernen bliver stresset af dem, så kan det være afgørende, at du husker, at alle prøverne er pakket, så du ikke kommer med en indkøbspose med varer, som skal pakkes om, for så når vi meget mindre af selve behandlingen.

Prøverne behøver ikke være særligt store, bare svarende til en nød i størrelse.

De prøver du skal have med:

Fødevarer: Hvis du lider af eksem, nældefeber, psoriasis, mavesmerter, irritabel tyktarm, autoimmune lidelser, eller bliver dårlig i forbindelse med måltider, så skal du have fødevareprøver med til behandlingen. Hvis du på forhånd ved hvad du ikke tåler, så tag prøver med af det. Hvis du ikke ved hvad du reagerer på, men har nogle af ovenstående symptomer, så tag en lille prøve med af de 20-30 ting, som du spiser mest af.

Især hvedemel og mælkeprodukter er altid hovedmistænkte. Vi har selvfølgelig lidt tørvarer at teste på, men allergier kan være meget specifikke, så hvis du selv bruger hvede eller mælk, må du gerne tage det med, også selv om du sjældent indtager dem. De forekommer skjult i mange ting og er de mest almindelige kilder til allergi/intolerance.

Støvallergi, helårssnue og astma: Kilden til disse lidelser er næsten altid støvallergi, så du skal have en støvprøve med fra dit eget hjem. Den tager du ved at tage en håndfuld fra din støvsugerpose og lægge i en plastpose og tage med. I tilfælde af at du bor i flere hjem (kæreste, skilsmisse, sommerhus el.lign.), så tag også gerne en støvprøve med derfra.

Støvet har meget forskellig sammensætning fra forskellige hjem, der findes bl.a. omkring 1000 arter af skimmelsvampe som nok er forskelligt sammensat i alle hjem, så derfor er den allerbedste kilde til netop din allergi støv hjemmefra.

Dyrehår: Lider du af dyreallergi, især hund, kat, marsvin mm. så er det den bedste prøve, hvis du selv kan tage en tot hår med fra de dyr du jævnligt kommer i kontakt med, dvs. hjemmefra, familie, venner mm.

Bare put totten i en plasticpose/frysepose og tag med. Du kan få familie som bor langt væk til at sende en tot med posten så du har så bredt et udvalg som muligt.

I hårene sidder som regel alle de partikler som kan skabe allergi, hvad enten det er skæl, selve hårene eller spyttet fra dyret, da de alle vasker sig ved at slikke pelsen ren. Vi har prøver liggende, men da allergi over for dyr godt kan være ret specifik, er dine egne prøver altid det bedste materiale.

Friske blomster: Mange med pollenallergi reagerer også over for visse friske blomster. Hvis man f.eks. har birkeallergi kan liljer og hyacinter være slemme. Men man kan også have duftallergi over for blomster uden pollenallergi.

Vi har naturligvis pollenprøverne liggende i klinikken, så dem skal du ikke tænke på. Til gengæld må du meget gerne tage en blomst med i en plasticpose af de arter du reagerer overfor, hvis du kan skaffe dem.

Dufte kan vi ikke tørre og gemme som pollen, så der skal vi have frisk materiale at arbejde med. Vi glæder os til at se dig og vil gøre alt hvad vi kan for at hjælpe dig af med dine allergier.

Venlig hilsen

Lisbeth Hagen

Alfa-Kinesiolog, RAB

Vacciner

Er du nyvaccineret, ser vi gerne at du venter 1 måneds tid inden du dukker op i klinikken.

Bookning :

Du kan evt. selv booke en tid her :  https://desundedk.planway.com

Jeg er holistisk alternativ behandler og arbejder med kinesiologi

Jeg kommer dybt ned i underbevidstheden, hvor de fleste problemer starter og jeg arbejder desuden med tarmfloraen og tester for mangel på vitaminer og mineraler.

Kontakt mig på tlf. (+45) 40 20 40 31 eller L@desunde.dk for tidsbestilling eller en indledende snak om dine problemer.

(Denne side indeholder ikke medicinske påstande. Kun gode råd om sundhed)